Datalogisk Institut, DIKU > Begivenheder > Begivenheder 2012 > Fokusgruppemøde med Kr...
Fokusgruppemøde med Kraftvaerk for studerende
Tirsdag den 13-3-2012 vil Kraftvaerk gerne invitere studerende fra DIKU til et uformelt fokusgruppemøde, hvor formålet er at finde ud af, hvad der motiverer de studerende i forbindelse med studiejobs, projekter, praktikforløb og job til nyuddannede.
Spørgsmålene vil være mangeartede, idet vi i bredest muligt omfang ønsker at kortlægge hvilke faktorer, der har afgørende betydning. Vi vil derfor stille spørgsmål inden for blandt andet: arbejdsopgaver/projekttyper, ledelsesmetoder og organisering, personlig udvikling, virksomhedstype og sociale aspekter.
Desuden vil vi give et indblik, i hvordan det er at arbejde i et mellemstort It-konsulenthus, og fortælle om hvilke muligheder vi tilbyder.
|
![]() |
Vi håber, I har lyst til at deltage, så vi i fremtiden i endnu højere grad kan tilpasse jobs, projekter og praktikforløb, der passer til jeres uddannelse og kompetencer.
Mødet finder sted i mødelokale A + B fra kl. 12-14. Vi inviterer på en let anretning under mødet samt en lille gestus for jeres deltagelse.
Tilmelding kan ske til Jens Henriksen, jens.henriksen@kraftvaerk.net eller tlf: 2632 6485 seneste torsdag den 8-3-2012.
Vi glæder os til at møde jer og høre jeres input!


